Skrevet 12/08/2011 af Michael Bang
 
 

Photoshop tutorial – "The Illustrated Look"


Som jeg nævnte i går i mit blogindlæg på den engelske version af bloggen, så er jeg begyndt at være aktiv på Twitter. Og det var lige præcist på Twitter at jeg faldt over den italienske fotograf Francesco Aresta. Ikke en fotograf jeg havde hørt om før, men han fik alligevel postet en tweet der fik mig til at hoppe ind på hans website. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt siden! :)

Efter at have set hans side, kontaktede jeg ham, og vi fik en sludder for en sladder. Udover nogle ret imponerende billeder, så tilbyder Francesco også Photoshop tutorials, og han var faktisk så elskværdig at smide en enkelt af dem i min retning, så jeg kunne teste den af.

Her er ikke bare tale om en tutorial på skrift, men en tutorial i videoform hvor han minutiøst gennemgår hvordan han kommer frem til dette billede:

Han tager udgangspunkt i to billeder – baggrunden og modellen. Ingen af delene er specielt imponerende før vi går i gang (undskyld Francesco! :) ), men slutresultatet er FANDME lækkert! :) Og det bedste af det hele er, at han ikke bruger nogle usædvanlige plugins eller add-ons i Photoshop. Han bruger bare ganske almindelige værktøjer og en del Layers. Lige til at gå til. Ingen hokus pokus, bare rigtig godt håndværk. Allerede 1 minut inde i videoen fik jeg mindst to gode idéer til hvordan jeg kan forbedre mine egne Photoshop-skills, og det blev kun bedre og bedre. :)

Prisen for en tutorial som den ovenfor er på sølle $14.99 (altså ca. DKK 79,-), og den er alle pengene værd! Du får hele hans workflow lige fra han loader billederne i Photoshop, til han står med det færdige produkt. Virkelig nice!

Hvis du har mod på at sidde og blive bedre til Photoshop her i weekenden, så kan jeg VARMT anbefale at du kigger forbi Francescos website. Du finder ham her: http://tutorials.francescoaresta.com/

 


Michael Bang

 
Grundlagde bloggen i 2009, og i 2010 også Photomeetup Copenhagen. Skyder primært for erhvervslivet og pladeselskaber – både stills og video. Er fast underviser på Nikons officielle Nikon School. Blogområder: Adobe, Nik Software, Nikon, Portrætter, Video