Skrevet 15/12/2011 af Michael Bang
 
 

Ny video fra Joe McNally og David Hobby

theflashbustour
theflashbustour

Jeg er stor fan af fotovideoer! Bøger er også ganske ok, og dem har jeg da også nogle stykker af efterhånden, men det er altså bare så meget nemmere og mere bekvemt at smide en video på sin iPad eller Macbook, og kværne et par timer i toget eller når man er ude at rejse.

Sidste skud på stammen af pro videoer er fra den legendariske Joe McNally. De sidste par bøger han har udgivet har jeg ikke været kæmpe fan af (men har dem dog begge), men jeg ELSKER at se Mr. McNally udfolde sig på video. Han er umulig ikke at holde af, blandt andet pga. hans down to earth måder at komme frem til de forskellige lyssætninger på.

Så naturligvis skal jeg da have den seneste video med Joe. David Hobby, stifteren af sitet strobist.com, var med på en tour rundt i det meste af USA sammen med McNally, og det er klip fra netop denne tour du finder på videomaterialet.

Udover at jeg har været inde på strobist.com et par gange, så kender jeg faktisk ikke så meget til David Hobby, så det er ikke pga. ham jeg vil investere i videoen. Udelukkende gode gamle McNally der trækker – han trækker til gengæld også pænt meget. :)

For en gangs skyld er videoen heller ikke voldsomt dyr, og tak for det. :) Mit sidste videokøb kostede omkring kr. 1.700,-, så en pris på kr. 590,- for mere end 5 timers video synes jo pludseligt møg billigt. :)

Om den så er pengene værd må vise sig. Men om ikke andet så glæder jeg mig til at se den. :) Og naturligvis smider jeg en anmeldelse op på bloggen a.s.a.p. Men det bliver nok først en gang i det nye år. Har simpelthen for meget at se til den næste halvanden måneds tid, til at afsætte de 5 timer den varer. :)

Hvis du selv vil have fat i videoen, så kan du downloade den direkte lige her: http://sites.fastspring.com/strobist/product/theflashbusvideoedition

Du kan også læse mere om den her, i Joe McNallys blogindlæg: http://www.joemcnally.com/blog/2011/12/12/if-you-missed-the-bus/


Michael Bang

 
Grundlagde bloggen i 2009, og i 2010 også Photomeetup Copenhagen. Skyder primært for erhvervslivet og pladeselskaber – både stills og video. Blogområder: Adobe, Nik Software, Nikon, Portrætter, Video