Skrevet 19/07/2011 af Michael Bang
 
 

Et lille pusterum midt i dine shoots


Når jeg er på shoot, så er stemningen som regel rimelig afslappet. Jeg er af den overbevisning, at jo bedre alle føler sig tilpas, desto bedre billeder får jeg ud af det i den sidste ende – call me crazy! ;)

Og netop pga. denne stemning, så har jeg ind i mellem overskud til at fyre 4 – 5 skud af, som absolut intet har med selve shootet at gøre. Disse billeder ender som regel bare imellem alle de andre på min harddisk da de ofte er langt fra min sædvanlige stil, men nu har jeg alligevel valgt at smide et par stykker af dem op på min blog. Mest for sjov…

Det første her er et enkelt skud midt i et shoot. Jeg vendte mig bare om mod Ditte, bad hende tilte hovedet lidt, og “klik”:

Nummer to er et par fødder i vandkanten. Modellen er lige gået op ad vandet, og efterlod dette aftryk. Jeg pegede ned og “klik”:

På det sidste her er jeg på vej hen ad stranden på Palm Beach, efter et shoot længere henne. To af mine venner smider sig i vandkanten da jeg går forbi, og jeg trækker bare kameraet op fra min højre side, og fyrer 2 – 3 skud af. Dette er det ene.

Billederne er redigeret i Adobe Photoshop og Lightroom.

Mit mål med dette indlæg er at få dig til at skyde lidt mere frit ind i mellem. Ikke tænke over om det lige er din sædvanlige stil, eller om billedet kan bruges til noget. Bare peg på det du ser, og fyr et par skud af. Lad være med at stoppe op og forsøge at sætte det bedre op, bare skyd og gå videre.

God fornøjelse! :)


Michael Bang

 
Grundlagde bloggen i 2009, og i 2010 også Photomeetup Copenhagen. Skyder primært for erhvervslivet og pladeselskaber – både stills og video. Er fast underviser på Nikons officielle Nikon School. Blogområder: Adobe, Nik Software, Nikon, Portrætter, Video